Høringssvar fra Gl. Åby Dagtilbuds bestyrelse i forbindelse med spareforslag for budget-
Bestyrelsen i Gl. Åby Dagtilbud mener som udgangspunkt, at det er svært at få øje på Aarhus Kommunes
vision for tidlig indsats og børneområdet generelt, når vi ser de spareforslag, der er lagt ud.
I Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik står der:
“Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle og udfolde egne potentialer optimalt, og betydningen af negativ
social arv skal mindskes. Børn og unge skal være aktive i egen læring og udvikling og samtidig skal alle, der arbejder
med børn og unge, arbejde systematisk og vidensbaseret og følge op på det enkelte barns læring og udvikling. De skal
også samarbejde om at understøtte både trivsel og faglighed i hverdagen og ved alle overgange i børnenes og de
unges liv.”
Det er en rigtig fin vision, men det er også en vision, der kræver, at der er et minimum af voksne til stede til
at støtte det enkelte barns læring og udvikling. Med de aktuelle spareforslag kommer visionen til at fremstå
som varm luft.
Små børn har brug for tætte relationer til nærværende voksne for at udvikle helt basale færdigheder som
evnen til at indgå i samspil med andre; evnen til at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden over tid
og ikke mindst sprogligt færdigheder (se eventuelt forskning af professor i udviklingspsykologi Dion
Sommer eller lektor og børnepsykolog Grethe Kragh Müller).
Børn på 2 år og 9 måneder kan ikke nøjes med den voksenkontakt, der er i den aktuelle
børnehavenormering i Aarhus kommune.
Hvis Aarhus Kommune mener noget med visionen om at arbejde evidensbaseret, vil bestyrelsen for Gl. Åby
Dagtilbud meget gerne se den evidens spareforslagene på børneområdet er baseret
på.
For at holde på børnefamilierne i Aarhus Kommune er det vigtigt at holde sig for øje, hvilken effekt
besparelser har på den pasning, vi som kommune kan tilbyde. Yderligere besparelser vil presse de
ressourcestærke familier over i private pasningsdagtilbud – er det det, vi ønsker i de kommunale dagtilbud?
I samme retning skal man være opmærksom på, at det altid vender den tunge ende nedad, når man skærer
i den voksenkontakt, børn har i løbet af dagen i institutionen. Det rammer de børn, der heller ikke har
optimale forhold derhjemme, hårdest.
Det er vigtigt for os at pointere, at vi som bestyrelse lægger vægt på besparelser, som ikke kan mærkes hos
børnene.
Spareforslag
1)Børnehavestart ved 2 år og ni måneder.
2)Reduceret åbningstid i dagtilbud.
3)Fortsat fokus på personalesammensætning og -forbrug.
4)Tidlig SFO-start
Ad. 1 Børnehavestart ved 2,9 år
Fra et forældreperspektiv er det problematisk at sende vuggestuebørnene videre i børnehaven ved 2,9 år.
Små børn udvikler sig i ryk, og de tre måneder op til tre år giver børnene en større selvtillid og muligheden
for at udvikle sig i et trygt miljø. Tre måneder er meget i et lille barns liv.
Pt. oplever vuggestuerne ikke at have børn, som er klar til børnehave ved 2,9 år, og vi er bekymrede for, om
børnene når at blive klar til det. Vi oplever også, at forældre i dagplejen vælger at vente med at sende deres
børn i børnehave til de er mindst 3 år.
Derudover skaber den lavere børnehavealder praktiske problemer i både vuggestue og børnehave. De rene
vuggestuer har ikke kapaciteten til kun at have små børn. Desuden er det de store vuggestuebørn, der,
sammen med pædagogerne, er med til at inspirere til udvikling i trygge rammer hos de mindre
vuggestuebørn. De store vuggestuebørn er på denne måde en vigtig ressource i vuggestuerne.
Børnehaverne er ikke normeret til at håndtere de behov børn under tre år har, da de har brug for tæt
voksenkontakt og guidning. Et praktisk aspekt er, at mange børn under tre år stadig bruger ble og sover til
middag. I en børnehave er der slet ikke voksenressourcer til at skifte bleer og putte børn. Hvis der
forsvinder en voksen til dette praktiske arbejde, vil det gå hårdt ud over pædagogernes muligheder for at
stimulere de større børnehavebørn. Der står i børne- og ungepolitiken, at:
“
e e e el
,
l e ve e
e e e
e
ve
le e
e i e e
i e e e el e i i
v
l e
e
vej til succesoplevelser. Motivation og passende udfordringer gennem
leg og læring har betydning for at lære og udvikle i –
e
i ivi
el e
lle
.
e
v
e e vil
e e e
e e
brug for plads til at være sig selv og til at gøre deres egne
erfaringer. “
Med spareplanen vil også dette komme til at fremstå som varm luft.
Ad. 2 Reduceret åbningstid i dagtilbud
For nogle forældre kan det være svært at få en hverdag til at hænge sammen, hvis åbningstiden i
institutionen bliver ændret til 06:30-16:45. Vi foreslår i stedet, at institutionerne kan have differentierede
åbningstider, så nogle afdelinger lukker tidligt og/eller åbner senere, mens andre beholder den brede
åbningstid. På denne måde kan man søge institution efter pasningsbehov. Den nye fremmøderegistrering
kan bruges som pejlemærke på mulighederne her.
Ad. 3 Fortsat fokus på personalesammensætning og – forbrug
I Gl. Åby Dagtilbuds bestyrelse har vi besluttet, at vi prioriterer uddannet, pædagogisk personale frem for at
have flere hænder og uudannet personale. Grunden til denne prioritering er, at jo færre ressourcer der er,
jo vigtigere er det, at personalet har en stærk faglighed og det pædagogiske overblik, der følger med.
Ad. 4 Tidlig SFO-start
Hensigten med dette forslag til besparelse er at have færre ansatte. Det må betyde færre ansatte i
børnehaver, og at SFO-personalet tager sig af pasningen fra 16. maj. Strukturen i skolen, især efter
skolereformen, gør dog, at der ikke umiddelbart er tilstrækkeligt SFO-personale, selvom 4. klasserne starter
i klub fra 16. maj. Der vil både være langt flere skolestartere end 4. klasses elever, og skolestarterne har
også et større behov for voksentid, især i starten. Med skolereformen er det netop hensigten, at SFOpersonalet deltager i undervisningen, og derfor ikke også kan passe skolestarterne samtidigt. Tidlig og
større integration mellem børnehave og skole er fint, men ikke hvis det giver større kaos og uro for
kommende 0-klasses elever.
Alternative forslag fra bestyrelsen
1)Bedre udnyttelse af perioder med lavt børnetal
2)Lavere hyppighed af APV og forældretilfredshedsundersøgelsen
3)Forhøjelse af egenbetaling
Ad. 1 Bedre udnyttelse af perioder med lavt børnetal
Vi tror, at det er muligt at udnytte perioder med lavt børnetal, f.eks. i dagene op til jul, til at have færre
personaler på arbejde, få brugt afspadsering etc. Når den digitale registrering af børnenes komme- og
gåtider, er blevet indarbejdet, vil det måske blive nemmere at få et samlet billede af, i hvilke perioder der
er lavt børnetal og tilpasse personalebemandingen derefter.
Ad. 2 Lavere hyppighed af APV og forældretilfredshedsundersøgelsen
I Aarhus Kommune gennemføres der APV og forældretilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Disse to
meget omfattende undersøgelser kan med fordel reduceres til kun at gennemføres hvert tredje år, som det
er lovpligtigt (APV). Det er vores opfattelse, at begge undersøgelser kræver tid og ressourcer hos ledere og
medarbejdere i dagtilbuddene samt skaber udgifter til konsulenter, som er tilknyttet undersøgelserne.
Bestyrelsen mener ikke, det ikke har nogen betydning at ændre hyppigheden.
Ad. 3 Forhøjelse af egenbetaling
Bestyrelsen vil gerne vide, hvad det vil betyde for forældrenes egenbetaling, hvis spareforslaget skulle
halveres – hvordan vil udregningen se ud, hvis alle forældre med maksimum betaling skulle finansiere
halvdelen?
På vegne af Gl. Åby Bestyrelse
Formand Holger Nielsen